29-09-1997 |
|
Ungt par som var vidner til røveriet i Mogensgade efterlyses af Grenaa Politi |
![]() |
Natten til lørdag den 20. september blev en 37-årig mand udsat for et røverisk overfald i Mogensgade i Grenaa, hvor to unge mænd slog ham ned og frastjal ham hans pung med cirka 600 kroner - som omtalt under »Ugen der gik«. Grenaa Politi efterlyser nu et ungt par, som var vidner til røveriet. Det unge par befandt sig på Mogensgade på fortovet ved bagindgangen til »Det Gyldne Krus«, hvor de på ganske få meters afstand var vidner til overfaldet, der skete ved 01-tiden. Kriminalinspektør Henning Knudsen formoder, at det unge par angiveligt har gjort sig nogle iagttagelser, som kan hjælpe politiet med den videre efterforskning i sagen, og dermed en opklaring. En 19-årig mand er anholdt i sagen, og han har delvist erkendt meddelagtighed i overfaldet, men der mangler fortsat en medgerningsmand. Anklagemyndigheden kærede i øvrigt Byrettens kendelse om opretholdelse af anholdelsen i 3 x 24 timer, og fik medhold. Landsretten varetægtsfængslede den 19-årige til den 29. september.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000