22-09-1997

I 70¹erne flygtede folk fra dagblade og politiske partier

Grenaa Blad logo

af Bernhard Nielsen


Der var opbrud i 70¹erne. Der skete et stemningsskifte, hvor folks trofasthed overfor dagblade og politiske partier ophørte. I Grenaa var der fire dagblade hver for sig knyttet til et politisk parti, men i 70¹erne ophørte det. Der blev kun et dagblad tilbage, og det var endda i samarbejde med Amtsavisen i Randers.

I den periode blev der plads til distriktsblade som Grenaa Bladet, der nu har 25 års jubilæum.

Sådan siger historikeren og arkivar Børge Kjær, Egnsarkivet i Grenaa. Han prøver at se udviklingen i et historisk lys, selvom vi er tæt på 70¹erne.Opbrud i partierneDet var også i denne periode, hvor trofastheden overfor de gamle partier hørte op. I 1973 kom Glistrup stormende ind på den politiske scene med mange mandater. Også centrumdemokraterne meldte sig på banen.

Situationen var ens i alle købstæder. Bladdøden var en kendsgerning. Der opstod mange gode distriktsblade som ved hjælp af annoncer kilede sig ind i medieverdenen. Disse blade blev bedre og bedre. Der blev ansat journalistisk arbejdskraft, så bladene kunne bringe nyheder og andet stof ved siden af annoncerne.Interesse i distriktsaviserneDe politiske partier har siden skiftet taktik, når de nu mistede deres lokale talerør i form af politiske dagblade. De begyndte at interessere sig mere for de elektroniske medier bl.a. TV og de nye distriktsaviser. Partierne ændrede holdning til medierne, mener Børge Kjær.

I forbrugersamfundet kunne der også mærkes en ændring. Der var ikke noget, der hed en fast kundekreds længere. Folk var ikke ³trofaste² overfor forretningerne. De kiggede ind alle steder for at få de billigste tilbud. Det kunne igen mærkes på ugeaviserne. Forretningsfolk var nødsaget til, ligesom politikerne, at hente folk ind i folden. Der blev kamp om kunder og "sjælene".De mange læserbreveGrenaa Bladet får også i perioden flere og flere læserbreve, ikke bare fra politiske partier, men også ³menig mand² giver sig til kende med synspunkter. Ofte kommer der læserbreve, som kan holde en debat i gang i længere tid.

Hvor tit hører vi ikke folk sige, at de skal have det med i ³de små aviser² for at blive hørt, siger Børge Kjær. De udfylder nemlig et tomrum i livet, som det leves.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000