22-09-1997 |
|
Samling på familien når der var aftensmad |
![]() |
Også en jubilar:Samling på familien når der var aftensmadaf Bernhard Nielsen
-Jeg forlangte, at familien skulle være samlet til aftensmad. Det kunne godt være kl. otte eller halvni, men samles skulle vi, så vi kunne drøfte dagens gang.
Sådan siger Grethe Olesen, 46 år, gift med bladudgiver Ole Skaanning Olesen.
Hun kan som medhjælpende hustru også fejre 25 års dagen for Grenaa Bladet. Grethe sad på kontoret og passede en kartotekskasse, og Oles far kørte rundt på cykel for at kræve penge ind for annoncer.
-Det har været hårdt men spændende, siger hun.Født ved en grusgravGrethe Olesen er født i Kristiansminde på kanten af en grusgrav, som hendes bedstefar startede, og som senere blev overtaget af hendes far. Hun kom som ung ind i forretningslivet i Grenaa, og da der blev brug for det, startede hun på Grenaa Bladet. Det havde sine omkostninger, navnlig børnene gik det ud over, da forældrene var optaget hele dagen. Derfor kom regelen om den fælles spisning om aftenen.Når mødre mindesNår mødre skal mindes hænger det altid sammen med, hvornår børnene er født. Parret har to børn, Dorthe, 22 år, der er grafiker og arbejder på bladet. Der er Simon på 19 år, som går på handelsskolen, men som også arbejder på Grenaa Bladet og ved Post Danmark. Hele familien er samlet om Grenaa Bladets drift, og det hedder også i hjemmet: ³Hvor mange sider er der i denne uge²?
Der bliver sjældent tid til ferie. I år var det halvanden dag i København, men hvad det kan jo nåes endnu, mener Grethe.
Hun har efterhånden trappet ned, men hun kan stadig findes på kontoret nogle dage om ugen og i andres ferier.
-Min generation er vant til at arbejde. Da jeg fødte blev det kun til 2 uger på barsel, og så var det på arbejde igen.
-Jeg ved ikke, hvor de 25 år er blevet af, men jeg kan jo se det på børnene. De er blevet store, slutter Grethe Olesen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000