22-09-1997

Ung mand mistede tænder ved at køre ind i holdende bil

Grenaa Blad logo

På Thorsagervej - mellem Ryomgård og Mesballe - skete der et trafikuheld onsdag eftermiddag i sidste uge. Et uheld, der involverede en cyklende ungersvend og en tysk bil. Bilen holdt stille i vejkanten, da cyklisten nærmere sig bagfra med god fart på grund af rygvind. Af én eller anden grund var den unge mand ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den holdende bil, for han kørte op bagi den, hvorved han slog hovedet temmelig voldsomt. Så voldsomt, at han mistede flere tænder ved sammenstødet. Han blev i ambulance kørt til behandling på Århus Kommunehospital.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000