22-09-1997

Aftenmøde i Kristrup omkring spiseforstyrrelser

Grenaa Blad logo

29% af alle piger mellem 14 og 24 år har et anstrengt forhold til mad og motion. Hver fjerde pige er i risikogruppen for alvorlige spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, og flere og flere unge mænd stræber efter idealet om slankhed. Familie- og Samfund i Århus Amt inviterer til en debataften om emnet på Kristrup Sognegård, Ørneborgvej 5 i Randers tirsdag den 30. september. På mødet vil man kunne møde en tidligere patient, der vil fortælle om sine personlige erfaringer med anoreksi og bulimi. Fra behandler-siden optræder psykolog Birthe Lausch, der arbejder med sådanne patienter dagligt på Risskov's Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling. Hun vil komme med en uddybende forklaring omkring spiseforstyrrelser og komme ind på, hvordan behandlingen ser ud i dag. Arrangementet er åbent for alle interesserede og støttes af Forebyggelsesrådet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000