22-09-1997 |
|
To 19-årige mænd sigtet for røverisk overfald på 28-årig mand fra Grenaa |
![]() |
I forrige weekend blev to 19-årige mænd anholdt og sigtet for røverisk overfald på en 28-årig mand fra Grenaa, der blev overfaldet i Mogensgade en sen nattetime en uge forinden. I et grundlovsforhør ved retten i Grenaa erkendte den ene af de to 19-årige overfaldet, der var af så voldsom karakter, at den 28-årige pådrog sig et kraniebrud. Han blev fundet i bevidstløs tilstand i Mogengade, og derpå kørt på Grenaa Centralsygehus. Her kunne han ikke umiddelbart huske, hvad der var overgået ham, og han blev udskrevet i den tro, at der måtte være tale om et epileptisk anfald ovenpå en bytur. Imidlertid fik han det dårligere og dårligere de følgende dage, og en ny undersøgelse på sygehuset viste, at han havde pådraget sig et kraniebrud. Samtidig meldte et vidne sig på banen. Dette vidne havde observeret overfaldet, der endte med at to unge mænd stak af med den 28-åriges pung efter de havde slået ham ned og derpå sparket ham. Udbyttet blev på 600 kroner. Den anden 19-årige gut kunne imidlertid ikke huske, at han skul
le have deltaget i det røveriske overfald. Ikke desto mindre blev de begge varetægtsfængslet frem til den 7. oktober.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000