15-09-1997

32-årig mand sigtet for indbruddet på produktionsskolen i Kolind d. 26. juli

Grenaa Blad logo

En 32-årig mand fra Århus-området måtte onsdag i sidste uge se sig anholdt af Grenaa Politi under sigtelse for at have begået indbruddet på Kolind Produktionsskole den 26. juli. Ved denne lejlighed blev der stjålet diverse motorhaveredskaber til en værdi af 75.000 kroner. En varebil blev i den forbindelse stjålet ved produktionsskolen. Bilen blev senere fundet i et skovområde ved Herskind tæt ved Århus. Uden udstyr og uden motor. Den 32-årige blev torsdag fremstillet ved et grundlovsforhør ved retten i Grenaa, hvor han nægtede sig skyldig i henhold til sigtelsen. Ikke desto mindre valgte retten at varetægtsfængsle ham frem til den 16. september.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000