15-09-1997

Lokale SF'ere var med ved landsmøde

Grenaa Blad logo

Tre lokale SF'ere, Niels Morre fra Ålsø, Mads Nikolajsen fra Grenaa og Malte Larsen fra Stenvad, var valgt som delegerede fra SF-Grenaa & Omegn ved SF's landsmøde i Herning i forrige weekend. Her var de tre SF'ere med til at støtte et nej til Amsterdam-traktaten. Nej-procenten udgjorde 67%. Samtidig fik SF-Grenaa indstillet, og enstemmigt vedtaget, en række punkter/

forslag for en aktiv Europa-politik i forlængelse af Nej'et til Amsterdam-traktaten. Forslag som blev vedtaget oversendt til hovedbestyrelsen i SF til velvillig behandling. Det gjaldt blandt andet forslaget om en regeringskonference om EU's fremtidige opbygning, hvor alle øst- og centraleuropæiske lande sidder med ved bordet, gå i spidsen i bestræbelserne på at afholde en tilsvarende konference for parlamentarikere fra alle lande i »Det Europæiske Hus«, oprettelse af en folkeoplysningspulje til internationale debataktiviteter i Østeuropa og formidle SF's egen Europa-politik i disse lande.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000