15-09-1997

Socialdemokrater var på Grenaa-tur

Grenaa Blad logo

Socialdemokratiet i Grenaa inviterede onsdag aften i sidste uge alle interesserede på en rundvisning i Grenaa. Der var tale om en velbesøgt og god tur, der startede ved den nye kommunale parcelhusudstykning ved Randersvej. Man fortsatte til Kulturhuset Pavillonen, Vestre Skole, Posthaven og Søndre Skole, hvor selskabet gæstede indskolingen, børnehaven Troldebo og ungdomsskolen. Man gæstede også Grenaa Havn, hvor der var en orientering om havnens virksomhed, og man nåede her også omkring Kattegatcentret. Turen gjaldt også et besøg i Ålunden og den sluttede i Remisen, hvor Grenaa Amatørteater gav smagsprøver på dette års musical »Oklahoma«. Med på turen var borgmesterkandidaten Gert Schou, Erik Hoberg, Bent Mikkelsen og Niels Erik Iversen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000