15-09-1997

Rambuktyveri i Kolind midtby

Grenaa Blad logo

Natten til tirsdag i sidste uge blev der begået et rambuktyveri i sportsforretningen i Kolind midtby. Ved 1-tiden blev et vidne tæt derved opmærksom på noget bil-larm og rudeknusning, og det lykkedes den pågældende at observere to biler køre fra stedet med høj hastighed. Der var angiveligt tale om en mørk Volvo stationcar og en mørk Ford Sierra. De kørte derfra ad Bugtrupvej mod vest. Ved sportsforretningen efterlod rambuktyvene en rød Golf, som de havde benyttet til at forcere indgangspartiet med. Denne Golf var på et tidligere tidspunkt blevet stjålet fra p-pladsen ved Tirstrup Lufthavn. Der forelå ikke umiddebart nogen opgørelse over, hvor meget tyvene var sluppet af sted med.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000