08-09-1997 |
|
MP Autodele i Storegade |
![]() |
En ny forretning med speciale i autodele og -tilbehør har set dagens lys i ejendommen Storegade 16 i Grenaa. Her åbnede Michael Pejstrup den 1. september MP Autodele.
Han har to års erfaring i branchen via sin ansættelse i Østjysk Reservedelssalg i Grenaa, men da dette firma lukkede den 30. juni opstod samtidig muligheden for, at han kunne starte for sig selv.
- På det antal af folk, der kom i mit gamle firma, kunne jeg se, at der var basis for noget. Ikke mindst hvad angår postordresalg, som jeg allerede startede med i juli måned. Det er dog ikke optimalt at køre noget sådant fra ens egen lejlighed, så derfor har jeg været på udkig efter et egnet butikslokale, som jeg så har fundet i Storegade, siger Michael Pejstrup til Grenaa Bladet.
I sit sortiment satser han på hele tiden at kunne tilbyde de mest gængse autosliddele foruden olie og lidt tilbehør. Og så ellers bestille hjem fra dag til dag i det omfang kundernes ønsker går ud over det daglige sortiment, som han i øvrigt agter at udvide hen af vejen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000