08-09-1997 |
|
Fodklinik i Hestehaven |
![]() |
Den 36-årige lægeexaminerede fodplejer, Margrethe Jensen, har netop åbnet »Hestehavens Fodklinik« i Hestehaven ved Fulgsang i Grenaa.
Hun har fungeret som fodplejer i Grenaa i to år, men udelukkende med udebehandlinger. Hun har dog måttet konstatere, at behovet for en fodklinik/hjemmebehandlinger også er til stede, og efter at have bygget hus i Hestehaven er muligheden herfor opstået, og dermed realiseret.
Hun benytter samtidig åbningen af sin fodklinik til at gøre opmærksom på en ny behandlingsform. Hun kan nemlig nu tilbyde laserbehandling sammen med den almindelige fodbehandling.
- Laserlys forøger blodgennemstrømningen og hævelse, rødme og smerte mindskes kraftigt i løbet af kort tid. Desuden heler det behandlede sted hurtigere, siger Margrethe Jensen, som endvidere fortæller, at laserbehandling blandt andet kan bruges ved en betændt, nedgroet negl. Betændelsen og en del af smerten svinder og derefter kan den egentlige behandling af neglen starte.
- Laseren kan også bruges på en øm ligtorn, en fodvorte eller fodsvamp. Jeg har endvidere set mange fodeksemer uden at kunne gøre ret meget, men ved en kontinuerlig behandling med laser, samt en en effektiv salve som jeg forhandler, bedres det utroligt meget. Mulighederne er med andre ord store ved brug af laserlys i fodplejen, siger Margrethe Jensen, der altså nu gør i både ude- og hjemmebehandlinger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000