08-09-1997

Square Dance

Grenaa Blad logo

Kattegat Square Dance tilbyder en sjov og utraditionel måde at motionere på. Square Dance er en amerikansk folkedans, som mange danskere de senere år har taget til sig på grund af blandingen af humørfyldt dans, samværet med andre og countrymusikken. I Square Dance er der cirka 100 forskellige begreber, som »calleren« sætter sammen til en dans, så danserne ved reelt aldrig helt hvad de er sprunget ud i. Dansen bliver derfor aldrig kedelig eller rutinepræget.

I år starter Kattegat Square Danserne op med to øveaftener. Tirsdag aften er for nybegyndere, mens torsdag aften er for de mere øvede. Begge aftener foregår det i Kulturhuset Pavillonen. Udover træningen tager danserne også ud og laver et stort antal opvisninger i årets løb - i særdeleshed i sommerhalvåret.

Kontakt Mogens Andersen, Sognevejen 33 i Kolind, for yderligere information.

LB Dans & Aerobic Studio

Hos LB Dans & Aerobic Studio i Grenaa ved Lone Bekker Madsen kan man kaste sig ud i alle mulige danseformer. Lone Bekker tilbyder således børnedans og voksendans, disco freestyle, rock'n roll, alle mulige former for aerobic, jazz-ballet og turneringsdans/sportsdans.

Den 1. august overtog Lone Bekker »New Body-centret« i Nørregade, og har således overtaget »New Body's« aerobic-aktiviteter.

På den front har Lone Bekker allerede kunnet konstatere en stor efterspørgsel på morgenaerobic. Derfor har hun oprettet morgenhold både tirsdag og torsdag.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000