08-09-1997 |
|
Foredrag og aftenkurser i Kulturhuset i Trustrup |
![]() |
Styregruppen bag Kulturhuset Trustrup i den gamle stationsbygning i Trustrup, er klar med et aktivitetsprogram for efteråret 1997. Således afvikles der blandt andet forskellige aftenkurser. Hver tirsdag fra den 11. november til den 16. december kan man prøve sine evner udi blomsterbinding. Hver onsdag fra den 17. september til den 3. december handler det om knipling og patchwork og hver torsdag med start i sidste uge er der præmiewhist i Kulturhuset.
På nyhedssiden afvikles der aftenkursus i trylledej hver tirsdag i ugerne 41, 42, 43 og 44. Dette kursus ledes af Marlene Overgård.
Der er endvidere foredragsaften mandag den 22. september. Lillian Hoffman, der er forfatter til bøgerne »Martina, 16 år« og »Englestøv«, kommer og fortæller om datteren Martina, der i en alder af 16 år døde af en overdosis narkotika.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000