01-09-1997 |
|
»Sten« - årets sidste udstilling i Møllen! |
![]() |
Den sidste udstilling i Baunhøj Mølle i sæsonen 1997 har fået titlen »Sten«. Sten bruges som bekendt til mangt og meget. Et alsidigt materiale, hvor kun fantasien sætte grænser for anvendelsen, hvilket udstillingen vil forsøge at illustrere ved at vise sten som kunstnerisk udtryk, som våben, som redskab, som byggemateriale, som gravminde, som gadeudstyr, som smykker og sten som helbredelsesmiddel.
- Sten som kunstnerisk udtryk er meget omfattende. Vi har inviteret billedhuggeren Bente Wulf og guldsmeden Mette Vivelsted, som hver især kommer med deres bud på, hvad sten kan blive til, ligesom Djurslands Museum vil vise, hvordan sten også kan udnyttes i andre sammenhænge, udtaler Møllens kunstneriske leder, Ketty Steffensen.
Der var fernisering på udstillingen i lørdags den 30. august, hvor ledende museumsinspektør Brita Mosdal forestod åbningen af udstillingen, der kan beses frem til den 16. september alle dage undtagen mandage.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000