01-09-1997

Flere indbrud i dagtimerne

Grenaa Blad logo

I sidste uge blev flere ejendomme i politikredsen udsat for indbrud i dagtimerne. Onsdag gik det ud over en ejendom på Tinghøjvej ved Albøge, to på Sivestedvej ved Tøstrup og én på Lyngbyvej ved Lyngby.

I Albøge blev en bagdør sparket op, og en pung med kontanter stjålet. I den ene ejendom i Tøstrup blev et køkkenvindue opbrudt, hvorefter tyven forsynede sig med husets guldsmykker. I den anden ejendom på vejen blev et badeværelsesvindue opbrudt, hvorefter der forsvandt 100-150 svenske kroner. I ejendommen på Lyngbyvej blev et vindue opbrudt, men dagen efter selve indbruddet var det endnu ikke konstateret, hvorvidt der var stjålet noget eller ej.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000