25-08-1997

Plejehjemmet Fuglsanggården afholder 30 års jubilæums-fest

Grenaa Blad logo

Plejehjemmet Fuglsanggården i Grenaa afholder 30 års jubilæumsfest lørdag den 30. august. Dagen indledes midt på formiddagen med flaghejsning og flagsang. Musikken leveres harmonikalærer Gunnar Mortensen med flere. Herefter er der et stort, fælles morgenbord for beboere, pårørende, venner af huset og personale. Jubilæumstalen er lagt i hænder og mundtøj på områdeleder Lis Sønderby, hvorefter talerstolen er åben for interesserede. Det samme gør sig efterfølgende gældende med hensyn til det store telt, der vil være opstillet på dagen.

Siden følger her forskellige jubilæumsindslag i løbet af eftermiddagen. Blandt andet ved Kirstine og Claus Deichgræber og Poul Otto Pedersen, personalet på Fuglsanggården, Bærhaven og Grenaa F. C. Square Dance. Desuden vil der blive afholdt et jubilæumslotteri med udtrækning af præmier.Boder og udstillingInd imellem de festlige jubilæumsindslag vil der være mulighed for at handle i forskellige jubilæumsboder, prøve lykken i en jubilæumstombola eller se en kunstudstilling i Mødestedet på Fuglsanggården.

Udstillingen omfatter malerier, keramik og stramajbilleder udført af pensionister i Fuglsanggårdens område. Udstillingen åbnes officielt fredag den 29. august om eftermiddagen af keramikeren Mogens Mønsted. Udover de allerede nævnte to udstillingsdage, vil udstillingen yderligere kunne beses søndag den 31. august. Det er Lokalrådet, der inviterer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000