25-08-1997

Djurslands Efterskole har afholdt rejsegilde for nyopført bygning til skolens nye flisfyr

Grenaa Blad logo

Fredag den 22. august kunne Djurslands Efterskole, Kanneshøjvej 43 ved Fjellerup, afholde rejsegilde på den nyopførte bygning til skolens nye flisfyr. Skolen er i øjeblikket ved at konvertere fra den alt for dyre olievarme til et meget mere besparende og miljøvenligt flisfyr, der fremover skal forsyne skolen med varme og varmt vand. Ved samme lejlighed bliver der monteret et ventilationsanlæg i skolens idrætshal. Hovedentreprenør på projektet, Bendt Dahl, Alternativ Energi i Ryomgård, udtaler i den forbindelse, at det er et meget stort og spændende projekt, der her er blevet sat i søen på Djurslands Efterskole ved Fjellerup.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000