18-08-1997

Fart over feltet hos Metax

Grenaa Blad logo

I den kommende weekend - den 23.-24. august - bliver der fart over feltet hos Metax på Fasanvej i Grenaa. Tanken får nemlig fornemt besøg i form af en Lamborghini Diablo og en Maserati Gibli. Bilerne vil stå på forpladsen begge dage, hvor der også vil være gratis is til alle børn ifølge med voksne. Der er endvidere arrangeret legeplads til børnene, så mens de voksne beundrer bilerne, kan børnene muntre sig på en oppustelig hoppeborg.

Årsagen til denne festivitas er, at Metax lørdag den 23. august får nettopriser. Det vil sige at prisen bliver 24 øre lavere på benzin og 30 øre lavere på diesel i forhold til listeprisen.

Herefter vil man ikke længere kunne betale for sit brændstof i butikken. I stedet skal man udelukkende bruge automaten på forpladsen, der har åbent alle døgnets 24 timer hele året rundt. Her vil man kunne få benzin med et Metax-kontokort, eller ved at betale kontant med sedler eller Dankort.Hjælp i butikkenMan kan stadigvæk få diverse kiosk- og dagligvarer i butikken, som har åbent til klokken 22.00 alle ugens dage. Her vil man ligeledes kunne hente hjælp, hvis man er i tvivl omkring, hvordan man skal bruge betalingsautomaten, fortæller butikslederen Lars Lisberg Kristensen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000