18-08-1997

Valgkamp, ja tak!

Grenaa Blad logo

Der er byrådsvalg tirsdag den 18. november i år. Valgkampen er i gang, og det er godt, for valgkamp er ikke kun partiernes og kandidaternes kamp om flest stemmer. Det er også en service over for vælgerne. Via valgkampen kan de holde sig orienteret om, hvilken politik de enkelte partier står for. Og der er mange om budet i år. Der bliver nok at vælge imellem. Nogle partier/lister er helt nye, og nogle er gamle. Men også de gamle partier har pligt til at profilere sig over for vælgerne, så de lettere kan finde frem til, hvor deres kryds skal sættes.

Desuden kan forskellene på de gamle partiers politik bevidst grumses til. SF har f.eks. beskyldt S og V her i kommunen for at føre den samme politik. S og V er ét fedt, påstår SF, men det er nu ikke rigtigt!

På flere områder er S og V¹s politik grundlæggende forskellig. Det gælder f.eks. erhvervspolitik. Socialdemokraterne har en idé om, at erhvervslivet i Grenaa godt kan tåle en øget beskatning i form af højere grundskyldspromille og indførelse af dækningsafgift. Det er Venstre klart imod! Det vil ramme økonomien i hele samfundet, hvis vi bare fortsætter den socialdemokratiske tankegang med øget beskatning af erhvervslivet.

Vi mener, at de private virksomheder i Grenaa skal forkæles! Vi mener, at det er i virksomhederne, de værdier skal skabes, som vi allesammen skal leve af!Bent Laugesen

formand

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000