18-08-1997 |
|
Volvo S40 og V40 T-4! |
![]() |
Svenske kræfter og sikkerhed:Volvo S40 og V40 T-4!Den længe ventede topversion af Volvo S40 og V40 er klar i form af en ny turbomotor med 200 hk. Versionen ventes til Danmark til efteråret og forventes at koste 335.000-350.000.
Allerede i deres første leveår har de dynamiske Volvo S40- og V40-modeller videreudviklet deres dynamiske egenskaber og lanceres nu i T-4-versioner.
Karakteriseret ved en spændende kombination af kraftoverskud og køreglæde adskiller de temperamentsfulde S40 og V40 T-4 sig fra 1,8- og 2,0 litermodellerne ved en avanceret udnyttelse af turboladning.
S40 og V40 T-4 er de potente mellemklassebiler fra Volvo, som skal tage konkurrencen op i den øvre del af klassen, hvor god ydelse og køreglæde har afgørende betydning sammen med sikkerhed, komfort og høj kvalitet. Betegnelsen T-4 følger samme system som for de større modeller S70/V70 T5, dvs. T for turboladning efterfulgt af antal cylindre i motoren.Kræfter og dynamikMed 200 hk og hele 300 Nm drejningsmoment tilgængeligt allerede fra 2400 o/min., kan de turboladede, 4-cylindrede, 1,9 liters T-4¹ere spille med musklerne. Styrken kommer jævnt og blødt over et bredt register og giver derfor bilerne særdeles gode køreegenskaber og civiliseret optræden. I klare tal betyder dette, at 0-100 km/t afvikles på blot 7,3 sekunder. Tophastigheden er 235 km/t.
Kræfterne når de drivende hjul gennem en 5 gears Volvo M56 gearkasse - den samme som i S70/V70 og med samme bløde og nøjagtige manøvrering - og DSA-systemet, Dynamic Stability Assistance. DSA-systemet er et afbalanceret antispin-system, som giver bilen fuldstændig retningsstabilitet og maksimalt vejgreb på selv de værste underlag.Raffineret undervognMed sin sportslige undervogn har T-4 et velafstemt hjulophæng, som perfekt matcher bilens kræfter. En optimeret kombination af dynamik og komfort. Bilen har et sofistikeret og veldimensioneret bremsesystem, som føles sikkert i alle bremsesituationer.
Det i forvejen meget præcise og velreagerende tandstangs-styretøj med servo er yderligere raffineret, så det responderer endnu bedre på førerens styring.
Store, ventilerede skiver på forhjulene og en kraftfuld bremsekraftforstærker giver kortere bremseafstand med kort pedalvandring og let pedaltryk.
Bremsesystemet, som er af seneste generation inden for ABS-udviklingen, er endvidere udstyret med EBD, elektronisk fordeling af bremsekraften. Det betyder, at bremserne altid kan udnyttes fuldt ud, samtidig med at stabilitet og styreevne bevares.SikkerhedHos Volvo fastslår man, at sikkerhed giver tryghed, og dette, sammen med det rigelige kraftoverskud, giver føreren en fantastisk køreglæde i de nye S40/V40 T-4.
Sikkerhedsniveauet (både dynamisk og ved kollisioner) er blandt de bedste i klassen med en forudsigelig dynamisk opførsel i kombination med en kraftig og velkonstrueret grundstruktur. Denne beskytter de kørende effektivt ved alle former for uheld. Der er rigelige deformationszoner og et effektivt SIPS-system, der naturligvis indbefatter sideairbags i forstolene.Snart i DanmarkVolvo S40 og V40 T-4 kommer til Danmark til efteråret og kan bestilles hos Volvoforhandlerne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000