18-08-1997

Seat Ibiza Cupra - bilen for entusiaster

Grenaa Blad logo

Er du til spændende biler og kribler det i dig, når du ser en rallybil - så har Seat lanceret Seat Ibiza Cupra, der er bygget på konceptet bag Seat Ibiza Kit Car som vandt verdensmesterskabet 1996 i rally for F2 klassen (2 liters motorer).

Seat Ibiza Cupra er udstyret med en 2.0 16V motor, der leverer 150 hk. Og med en tophastighed på 216 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på bare 8,3 sekund, er der ikke langt fra fornemmelsen af at sidde i en »rigtig« rallybil. Det sportslige er kombineret med sikkerhed og komfort og giver dermed bilen gode egenskaber til kørsel på landevejen.

I Seat organisationen lægges der stor vægt på sikkerhed i hele modelprogrammet. Cupra¹en er som standard udstyret med ABS bremsesystem, EDS anti-spin system og dobbelt airbag. Bilens konstruktion med bl.a. en fast undervogn og avanceret teknik giver bilen gode og præcise styreegenskaber, der sammen med en servostyring gør bilen let at manøvrere.

De hvidlakerede 16² aluminiumsfælge og dertil hørende lavprofilsdæk, som er standard, er med til at give bilen en mere sportslig profil. Bilen udstråler fart og med sit strømlinede design vækker den opsigt i gadebilledet.

Seat Ibiza Cupra fås som 3-dørs og af standardudstyr kan blandt andet nævnes; Fjernbetjent centrallås, tonede ruder, tågelygter, elektrisk indst. sidespejle, eldrevne forreste sideruder, læderrat og kørecomputer. Bilen er også klassens rummeligste og er udstyret med splitbagsæde, der giver bedre mulighed for at udnytte bagagepladsen.

Komforten kommer blandt andet til udtryk ved den gode benplads samt de ergonomisk korrekte sæder med delvist læderbetræk. Bilen har stort set ingen vindstøj og gør dermed køreturen behagelig - også ved højere hastigheder.

Seat Ibiza Cupra kan leveres i Danmark på bestilling og koster i vejl. udsalgspris ca. kr. 225.000,-.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000