11-08-1997 |
|
Harmonikaskole på biblioteket |
![]() |
Lørdag den 16. august tager Grenaa Bibliotek hul på efterårets aktivitetsprogram for voksne. Denne dag starter en ny række af »levende værksteder«, hvor lokale foreninger og enkeltpersoner demonstrerer, hvad de arbejder med.
Der lægges ud med fuld musik med Gunnar Mortensen og Kirsten Jacobsens Harmonikaskole. Det er efterhånden en tradition, at de indleder bibliotekets arrangementsrække, der samtidig fungerer som en optakt til deres vintersæson.
Harmonikaskolen er både for voksne og børn, men denne lørdag er det de helt små poder, der udfolder sig. De viser, hvad de kan nu, samt hvordan de øver sig. Og der er både nybegyndere og mere øvede blandt de spilleglade børn.
De voksne instruktører har ekstra instrumenter med, så interesserede børn (og deres forældre) kan forsøge sig på harmonika på egen hånd.
Hos både de voksne og børnene kan man desuden få mere at vide om harmonikaskolen, der ikke blot satser på tekniske færdigheder, men mindst lige så meget på sammenspillet og spilleglæden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000