11-08-1997 |
|
Endnu et godt halvår for Djurslands Bank |
![]() |
1. halvår 1997 blev endnu et godt halvår for Djurslands Bank. Den fortsatte store tilgang af nye kunder til banken medførte stigende ind- og udlån. Egenkapitalen er blevet forrentet med 17,4% og en aktie i Djurslands Bank har i halvåret givet et afkast på 24%. Det gode resultat er skabt på trods af en meget hård priskonkurrence.Nye kunderTilgangen af nye kunder er den væsentligste årsag til stigningen i såvel indlån som udlån på henholdsvis 5,4% og 7,8%, udtaler bankdirektør Vagn Stenager. Kundetilgangen har været bredt fordelt over alle bankens afdelinger, men specielt i bankens afdeling i Lystrup har kundetilgangen været betydelig.
Rente- og gebyrindtægterne udgjorde 60,3 mio. kroner - en stigning på 0,6% i forhold til 1. halvår 1996.
Den stærke priskonkurrence mellem banken og øvrige finansieringsinstitutter har medført et fald i forskellen mellem renten på indlån og udlån (rentemarginalen). Alligevel er det altså lykkedes at forøge indtægterne, idet forretningsomfanget har været stigende, og der har været større aktivitet på udlånsområdet og fondsområdet.
Kursreguleringer af værdipapirer og valuta har medført en gevinst, der var 213.000 kroner større end i 1. halvår 1996.
Omkostningerne er steget med 7,6%, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i edb-udgifterne, overenskomstmæssige lønstigninger samt øgede pensionsudgifter.
Tallet for tab og hensættelser på kunder, der har økonomiske vanskeligheder, udgjorde 8 mio. kroner - et uændret beløb i forhold til året før.
Resultatet før skat blev herefter et overskud på 16 mio. kroner svarende til, at egenkapitalen blev forrentet med 17,4 % - et resultat, som bankens ledelse finder tilfredsstillende.
I 2. halvår 1997 forventer vi yderligere tilgang af nye kunder, dels i de nuværende afdelinger, men også i den nye afdeling i Tranbjerg ved Århus, som åbnede den 9. august.
Det medfører et stigende indlån og udlån, men samtidig forventer vi, at den hårde priskonkurrence fortsætter. Alt i alt vil det nok medføre, at resultatet for hele året bliver lidt lavere end i 1996, slutter bankdirektør Vagn Stenager.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000