11-08-1997

Nye film på vej i sommerbiffen

Grenaa Blad logo

Der er nye film på trapperne i sommerbiffen/Grenaa Kino. Frem til og med torsdag den 14. august i indeværende uge har den franske science-fiction-film »Det Femte Element« således selskab af storfilmen »Den Engelske Patient«. Herefter tager to helt andre amerikanske film over. Den ene, »Batman & Robin«, er den fjerde film i rækken om Gotham City's beskytter. Skurkene der skal bekæmpes er denne gang Mr. Freeze, spillet af ingen ringere end Arnold Schwarzenegger, og Poison Ivy, spillet af Uma Thurman. Joel Schumacher har instrueret for anden gang i træk.

Den anden film er dette års helt store amerikanske gyserhit »Scream« af Wes Craven. Filmene kører parløb på programmet til og med søndag den 24. august.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000