04-08-1997

Dyr Halmvarme

Grenaa Blad logo

Trustrup-Lyngby Varmeværk skal huske på hvad der skete med det halmfyrede varmeværk i Thorsager.

Det er simpelhen halmen der er noget galt med - den er ikke egnet til at brænde af - den kan heldigvis kun bruges til dyrerne og til jordforbedring, og nu er det på tide at få halmen ud af ørerne.

Men er det kommunerne der lokker folk til at slutte sig til et halmfyret varmeværk? Det er jo kommunen der stiller kommunegaranti, planlægger og bestemmer energiforsyningen.

Eller er det de rådgivende ingenørfirmaer der lokker folk ved at lave helt uholdbare budgetter? Varmeværkerne ansætter trods alt disse firmaer til at lave det beskidte arbejde med at sælge projektet.

Eller er det landbrugsinteresserne der skal tjene penge på halmen? Landbruget kalder det overskudshalm fordi de har bygget stalde med spaltegulve og kæmpestore gyllebeholdere i stedet for halmbaserede staldsystemer.

Danske Halmleverandøres forening skyer ingen lejlighed for at gøre opmærksom på, at der er så og så meget halm tilovers og at biomasseaftalens afbrænding af 1. mio. tons halm skal overholdes. Alle partier i Folketinget undt. Enhedslisten står bag aftalen om at der skal brændes 100.000 lastbilvogntog halm af; men el-selskaberne kvier sig ved at bygge de store værker fordi halm er og bliver et dårligt brændsel. Mængden og kvaliteten af og prisen på halmen kan vise sig at være meget variabel.

Og de lokale varmeværker bruger hellere flis eller biogas, fordi det er besværligt og dyrt at fyre med halm; alligevel findes der ingen sammenligning af økonomien i halm kontra flisfyring.

Herning Energiforsyning har undersøgt pilleret halms egenskaber i forhold til flispiller. Halmpiller giver for meget aske og asken kan ikke bruges til cement.

Sidst men ikke mindst: Halm er ikke CO2-neutral, fordi jordens humusindhold under dyrkning af korn falder med et CO-udslip til følge, der svarer til CO2-indholdet i den bortførte halm. Det er ikke miljørigtigt at brænde halm af.Mogens Overballe

Enhedslisten på Djursland

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000