04-08-1997 |
|
Åstrup/Hammelev juniorer i Eliterækken |
![]() |
Til den kommende vintersæson har Åstrup/Hammelev håndbold herrejuniorhold kvalificeret sig til Jydsk Håndbold Forbunds Eliterække.
Holdet har kvalificeret sig til denne række, som er en afløser for den tidligere mesterrække, ved at vinde samtlige 5 kampe i de kvalifikationsrunder som blev arrangeret i maj måned.
Holdet kommer i stærkt selskab med gode hold fra både Randers og Århus og kan også se frem til lokalopgør med både Ebeltoft og Nørredjurs H.K.Flot sæson for Åstrup/HammelevÅstrup/Hammelev håndbold har i R.G.I.s sommerturnering i håndbold deltaget med 19 hold. 8 af disse har klaret sig så godt at de har kvalificeret sig til amtsmesterskaberne i Ørsted den kommende weekend.
Følgende hold deltager i amtsmesterskaberne: Serie 2 herre, Dame Ynglinge, Herre Junior, Store Piger, Store Drenge, Små Piger, Mini Piger, Mini Drenge.
Åstrup/Hammelev starter med træningen til vintersæsonen i den kommende uge i Åstruphallen.
Åstrup/Hammelev Håndbold er efter udflytningen til Åstruphalllen inde i en rivende udvikling, med stor medlemsfremgang i alle rækker, og mange gode sportslige resultater. Denne medlemsfremgang giver store problemer med at være i den nye hal til træning, og det er derfor ærgerligt at kommunen ikke giver mulighed for at bruge Grenaahallen til træning. Til den kommende vintersæson forventes tilmeldt ca. 37 hold til JHFs og RGIs turneringer, hvilket gør klubben til den største på Djursland og en af de største i kredsens område. Dette kræver mange trænere og holdledere - i ungdomsafdeligen i alt 35 personer. Disse er næsten fundet, men er der personer der kunne tænke sig at træne eller være holdledere for et ungdomshold, mangles der stadig til et par hold.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000