04-08-1997

Den nye Golf

Grenaa Blad logo

Efter den nuværende VW Golf model har været produceret i seks år, er dens afløser nu klar.

Den nye VW Golf er mere end afløseren for den nuværende bestseller. Dens høje kvalitet udtrykkes især i form af meget små tolerancer i karosserimålene mellem døre, skærme og bagklap. Den nyudviklede lasersvejse- og klæberteknik på Volkswagen-fabrikken i Wolfburg sikrer yderligere stift og sikkert karosseri i den nye Golf.

Mere end 17 millioner eksemplarer er solgt, siden den første Golf blev introduceret i 1974 og den er vokset i mellemtiden. Den nye Golf måler 4131 mm i længden (et plus på 110 mm), 1735 i breden (et plus på 40 mm). Samtidig er afstanden fra for- til baghjul øget med 40 mm.

Karosseriets større ydermål i den nye Golf giver også mere kabineplads. Hele kabineindretningen er nyudformet med nye materialer og blå instrumentbelysning. Kabinens sikkerhedsudstyr er komplet med dobbelt fullsize-airbags, sideairbags samt pyrotekniske selestrammere som standard.

Den nye VW Golf fås med fem forskellige benzinmotorer. Programmet starter med to aluminiumsmotorer på 75 HK og 100 HK. De efterfølges af tre motorer ydende fra 125 HK til 150 HK. Desuden følger to TDI-dieselmotorer på 90 HK og 110 HK.

Den nye VW Golf får et meget omfattende udstyrsprogram, som udover basisudgaven kommer til at indeholde modellerne »Trendline«, »Comfortline« og »Highline« samt den kendte sportslige »GTI«-version.

Publikumspremieren finder sted på biludstillingen, IAA, i Frankfurt fra den 11.-21. september.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000