04-08-1997 |
|
Folk, der blev ramt af lyn: - Vi kommer igen næste år |
![]() |
Der er kun ros tilovers for ledelsen af Kattegat Cup i forbindelse med lynnedslaget, hvor flere blev såret. Det er politimester Jens Wacher og politikommissær Bo Poulsen, der står bag rosen til alle, der deltog aktivt i forbindelse med den storalarm, der straks var i gang, da lynnedslaget lige var sket.
Omfanget af katastrofen fremgår af følgende brev, der blev givet pressen af politimesteren. Heri hedder det:
»I forbindelse med et kraftigt tordenvejr over Grenaa slog lynet kl. 14.30 ned i nogle træer ved fodboldbanerne ved Grenaa Gymnasium.
9 personer, der var til stede i forbindelse med afvikling af »Kattegat Cup« og som havde søgt ly under træerne kom til skade og blev i tilkaldte ambulancer fra Falck og Reko kørt til behandling på Grenaa Centralsygehus.
2 drenge er efterfølgende med helikopter overført til brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital. 1 dreng er overført til Randers Centralsygehus med forbrændinger på fødderne.
2 norske piger er senest bragt til sygehuset med chok.
Der er eller vil blive arrangeret krisehjælp for tilskadekomne/pårørende«.Tre på hospitaletI dag ligger der kun tre tilbage på hospitaler og det er nådigt sluppet efter det kraftige lynnedslag.
Stævnelederen, ordførende direktør ved Grenaa Kommune, Keld Overgaard Jensen, fulgte politiets arbejde, så der hele tiden var overblik. Efter 11/2 times pause var fodboldspillet i gang igen. 200 personer fra Herfølge, der var hårdest ramt, valgte at tage hjem.
- Vi var mellem 4.000-5.000 mennesker og det kunne ikke gå at aflyse, siger Keld Overgaard. Der ville bare opstå rygter og panik, så det var bedst at de mange stævnedeltagere fik andet at tænke på.
Senere holdt vi et informationsmøde for alle ledere og trænere, men Herfølge-gruppen var hårdt ramt. De gik grædende rundt på Østre Skole og vi fik dem beroliget, men der er ikke noget at sige til, at de ville hjem.Ingen panik- Vi undgik den panik, der ville opstå, hvis alle 4-5.000 mennesker skulle ud af byen, fortsætter Overgaard.
Folk fra Herfølge henvendte sig til mig og sagde »Vi kommer til Kattegat Cup i 1998«.
Det er tragisk, at der skulle ske denne ulykke og det er sjældent, at et lyn rammer mennesker, men alle deltog aktivt i at udbedre skaderne og det gik forbavsende hurtigt at få hjælpen frem - dette gælder alle ambulancefolk, politi, samaritter og ledere. Ingen var i tvivl om, hvad der skulle gøres for at afbøde uheldet, slutter Overgaard Jensen.
Formanden for GIF, advokat Jørgen Steffensen siger, at ingen havde mulighed for at afværge lynnedslaget og det er tragisk, når det sker, men stævneledelsen handlede hurtigt, så der er ingen tvivl om, at vi også næste år vil arrangere Kattegat Cup.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000