28-07-1997 |
|
CD-aktuelle Blue Soil kan påny opleves på Mr. Merlin |
![]() |
Fredag den 1. august er der igen live-musik på Diskotek Mr. Merlin i Grenaa. På plakaten er det lokale band »Blue Soil«, der efterhånden er et velkendt og populært bekendtskab på stedet.
Siden debut-koncerten på selvsamme sted for tre år siden har bandet spillet adskillige jobs rundt omkring i landet og er efterhånden blevet et solidt sammentømret orkester med en fast kundekreds. Bandet startede som en trio, men blev sidste år udvidet til en kvartet, da orgelmanden Vilhelm Vahle trådte ind i bandet. De resterende medlemmer i bandet er som for tre år siden Steen Møller (vokal og guitar), Thomas Vahle (bas, kor) og Klaus Mygind (trommer, kor).
Arrangementet markerer samtidig udgivelsen af bandets demo-CD, der består af egne fortolkninger af numre af eksempelvis blues-rock koryfæer som Stevie Ray Vaughan og Robben Ford. Den canadiske bluesguitarist og sanger, som bandet i øvrigt havde den store ære og fornøjelse at varme op til ved en koncert i Ridehuset i Århus den 4. juli i år. CD'en er blevet indspillet i East Sound Studiet i Grenaa og kan købes i »Rillen« i Storegade.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000