21-07-1997

Vold mod to sagesløse mænd fra Hinnerup ved Grenaa Strand

Grenaa Blad logo

En 30-årig mand og en 26-årig mand fra Hinnerup blev overfaldet af nogle unge bøller efter de havde overværet beach party'et ved Grenaa Strand lørdag den 12. juli. De to mænd opholdt sig ved Polderrev Camping, og var på vej mod denne campingplads da de cirka 18.40 blev overfaldet af nogle andre unge på Kystvejen i Grenaa. Uden grund blev de to mænd tævet af de andre unge, hvoraf den ene af dem benyttede sig af et bordben til at slå med. De to mænd fra Hinnerup måtte en tur på skadestuen ovenpå overfaldet, men de kunne dog udskrives herfra efter endt behandling. Politiet har optaget rapport i sagen og vil meget gerne have fat i de pågældende.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000