21-07-1997 |
|
Nødraket over Ebeltoft Vig? |
![]() |
Søværnets Operative Kommando ringede fredag den 11. juli klokken 23.20 til Grenaa Politi med en melding om, at man havde modtaget en anmeldelse fra en person, der angiveligt havde set en nødraket over Ebeltoft Vig. Intet andet indikerede, at der var tale om folk i havsnød, men politiet kørte alligevel ud i området for at forhøre sig nærmere. Intet tydede dog på, at der var nogen, der havde behov for hjælp. Klokken 04.00 afblæste SOK da også videre efterforskning i sagen. Der har efter alt at dømme været tale om en svipser. Enten i form af, at anmelderen har troet, at en nytårsraket var en nødraket, eller også den omstændighed, at nogle vitterligt har affyret en nødraket, hvilket er strengt forbudt at gøre uden grund.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000