21-07-1997 |
|
Fanhysteri på Beach Party gav problemer |
![]() |
af Mikkel KjerriGrenaas Røde Kors korps havde virkelig noget at se til på Beach Partyet på Grenaa strand den 12. juli. Det var én af sommerens varmeste dage, hvor temperaturen blev målt til ca. 30 grader. Det gav allerede tidligt på eftermiddagen et par hedeslag, og én Mark Owen-fan (Mark Owen er fra det tidligere Take That) måtte ligge og slappe lidt af i Røde Kors¹ telt, da hun pludselig fik et kollaps.
Senere om aftenen fulgte en del andre piger samme vej. Mark Owen lagde mildest talt Grenaa ned, siger en af arrangørerne, Palle Bo, Radio ABC, der naturligvis er ked af, at der måtte en pige på hospitalet, fordi hun blev mast op mod scene-afspærringen.
- Vi gjorde alt for at sikkerheden var i orden, men det var bare ikke godt nok. Vagterne er ellers top professionelle og er alle fra et security bureau, som bl.a. var med til Michael Jackson-koncert i København.
300 hjælpereDer var stillet cirka 300 hjælpere til rådighed fra henholdsvis Grenaa FC, som stillede med ca. 60, og Åstrup Hammelev Håndboldafdeling som stillede med ca. 225 hjælpere. De to idrætsforeninger havde ansvar for alt lige fra indhegning, servering, rengøring, oprydning, runnere og til security.
PR for ABC- Beach Party-regnskabet er ikke gjort op endnu, og bliver først færdig engang sidst i juli. Men det er ikke afgørende, om vi har overskud eller underskud, for om et Beach Party kommer til næste år, forklarer Palle Bo, arrangør af Beach Party. Det er ren og skær PR for Radio ABC. Der er bl.a. også derfor, at billetprisen er så utrolig lav. Men det gør bestmet ikke noget, hvis det kan løbe rundt, slutter Palle Bo.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000