07-07-1997

Ny bistro på Søndenå

Grenaa Blad logo

Søndenå Butikstorv har nu også fået et spisested. Det er bodegaen »Mamma Mia«.

Navnet røber, at der er tale om italienske retter, hvilket da også er tilfældet. Der er masser af salater og spaghetti.

Indehaveren er den 37-årige Zafér Tekeli. Han kom oprindeligt fra Tyrkiet. Det er mere end 17 år siden, og dengang havde han studentereksamen.

I Danmark har han arbejdet forskellige steder, mens han ved siden af har brugt fritiden til at lære sig et håndværk indenfor fast food branchen.

Mama Mia tilbyder også at køre mad ud til kunderne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000