07-07-1997

Kendt Læsø-skib til salg i Grenaa

Grenaa Blad logo

Et kendt Læsø-skib, der trofast har sejlet fisk fra øen til Frederikshavn, er nu havnet i Grenaa, hvor skilte forkynder, at skibet er til salg.

Det er aps »Fornæs«, der har købt skibet, og moderniseret det.

Der er ikke længere brug for »Læsø Fisk«. Det er blevet for dyrt at have fast mandskab og sejle fisken til Frederikshavn. I dag kan en trailer overføres med færger, og det hævdes, at fisk kan transporteres til Italien for 1 kr. pr. kilo.

Nu ligger »Læsø Fisk« ved kaj i Grenaa og venter på en ny køber. Der har været tale om salg til Karibien, men intet er afgjort.

»Læsø Fisk« er bygget i 1913 og har været i Danmark siden 1936. Derefter kom skibet til Rønne som »Svanen«. Siden 1975 har det sejlet med fisk mellem Læsø og Frederikshavn.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000