30-06-1997

Optikerne i Stenvad åbner Grenaa-afdeling

Grenaa Blad logo

BilledeOptikerne i Stenvad ved chefoptiker Mogens Christensen udvider og starter til september en afdeling på Østergade i Grenaa. Det er lidt besværligt at komme til Stenvad, hvis man ikke lige har en bil. Busserne passer ikke og man skal under alle omstændigheder bruge flere timer på at komme frem og tilbage. Derfor åbner vi nu en afdeling i Grenaa, og håber således at kunne tilbyde billige briller til et endnu større publikum på Djursland, siger Mogens Christensen fra KK Optik i Stenvad.Da vi har et enormt stort produktionsapparat bag os i form af fabrikker, der fremstiller brillestel og brilleglas, er det ingen belastning at udvide med endnu en afdeling. Forretningen i Stenvad har bevist, at der har været og er brug for en anden form for brillesalg i form af lidt billigere priser på brilleglas. Det har nemlig vist sig, at Danmark har det højeste prisniveau i hele verden, og selv på mærkeglassene ligger Danmark langt højere end andre steder, siger Mogens Christensen, og fortsætter:I Stenvad har folk valfartet til os fra Århus, Randers, Ry og Skanderborg for at købe briller, så vi tror, vi har fundet en anderledes måde at sælge briller på. Det vil sige til en billigere pris på glassene og med de nye maskiner til forarbejdning betyder antal intet. Kun synsprøverne sætter en begrænsning for, hvor mange briller vi kan lave. Vi glæder os til at komme i gang i Grenaa, hvor vi får én af byens bedst placerede forretninger at virke fra, slutter Mogens Christensen.Staben består af fire autoriserede optikere samt forretningspersonale, og for en ordens skyld skal det bemærkes, at afdelingen i Stenvad fortsætter uændret, selv om der udvides i Grenaa.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000