30-06-1997

Rekordtilmelding af hold til dette års Kattegat Cup

Grenaa Blad logo

Grenaa IF’s årlige, internationale ungdomsfodboldstævne, Kattegat Cup, afholdes igen i år i uge 30 i dagene fra torsdag den 24. til søndag den 27 juli. Og stævnets popularitet er ikke dalet, for Kattegat Cup 1997 sætter rekord i år med det maksimale antal hold tilmeldt - 193 af slagsen svarende til cirka 2.800 deltagere.Så Kattegat Cup er ligeså populær som tidligere. Dette hænger blandt andet sammen med et pragtfuldt og velholdt fodboldanlæg, stor velvillighed fra de berørte skoler, hvor holdene er indkvarterede, opbakning fra vore sponsorer og sidst men ikke mindst den opbakning og service vore mange forældre og hjælpere yder overfor de mange deltagere, siger Keld Overgaard Jensen, der er ny mand i Kattegat Cup Udvalget.For at servicere alle disse børn og voksne - såvel til bespisning 3 gange dagligt i Idrætscentret, til kiosker, på skolerne og stadion og som vagthold og opryddere på skolerne - skal der besættes 540 pladser. De fleste pladser er besat, men vi kan stadig bruge en cirka 50 hjælpere. Så hvis man har tid og lyst til at yde en indsats for GIF og for alle disse børn, så kan man melde sig til Karl og Hanne Warmdahl, der står for bespisningen, eller til Ejvind Post, der styrer kiosk og vagter, slutter Keld Overgaard Jensen, der til daglig er ordførende direktør i Grenaa Kommune.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000