05-05-1997 |
|
Grenaa-dreng med i Lars Lilholt Band |
![]() |
Af Mikkel kjerriI sidste uge startede Lars Lilholt Band en tourné, hvor Lars Lilholt på 60 koncerter vil synge for 300.000 begejstrede danskere. Deriblandt også Meilgård Slot den 24. juli.
Den centrale person i bandet er uden tvivl Lars Lilholt på sang, violin og akustisk guitar. Ved sin side har han søsteren Tine Lilholt på tværfløjte, broderen Kristian Lilholt på keyboards, Gert Vincent på elguitar, Klaus Thrane på trommer og Tom Bilde på bas.
Og det er netop den 37-årige Tom Bilde, der er født og opvokset i Grenaa, som Grenaa Bladet mødte, inden den store koncert-periode rigtig startede for alvor.
Vi sidder i én af Randers Hallens træningshaller og Lars Lilholt er ved at give de sidste instrukser, inden bandet skal ind og »trykke den af«. Grenaa Bladet når lige at fange Tom Bilde, mens han sidder og indtager sin aftensmad. Tom fortæller kort om sig selv og om, hvordan hans karriere i Lars Lilholt Band startede.
Startede i FDF Grenaa på trækbasun.- Som 11-årig lærte jeg mig selv at spille guitar og lærte samtidig at spille trækbasun i FDF Grenaa, hvor jeg også lærte noder. Så gik det slag i slag! Jeg kom på gymnasiet og efter gymnasietiden kom der en periode på 2-3 år, hvor jeg overhovedet ingen ambitioner havde i forhold til arbejde, uddannelse, eller hvad der ellers kunne forventes af mig, sagde Tom Bilde.
Han rejste en periode til Paris, hvor han i et stykke tid levede som gademusiker og havde ellers forskellige specialarbejderjobs rundt omkring i Danmark.- Derefter spillede jeg til en masse hal-baller og var med i Mek Pek´s nye band »The Allrights«, som især havde en voldsom tourné-periode i 87-88 og 1989. Endvidere kom jeg også med i »PS12«, hvor bl.a. Klaus Thrane spillede med og på den måde lærte jeg et medlem af Lilholt-bandet at kende.- Hvordan jeg så kom med? Jo, min søn Robert havde en ven i børnehaven, Patrick, og ad den vej lærte jeg Patricks far, nemlig Kristian Lilholt at kende. Så nu var der allerede to band-medlemmer, jeg kendte i Lilholt Band. Kristian Lilholt og jeg prøvede da også at lave noget musik sammen, men det blev ikke rigtig til noget.
Tom Bilde til optagelsesprøve.- Så på et tidspunkt havde Klaus Thrane foranlediget, at jeg i foråret 1990 blev inviteret til en prøve i Lars Lilholt Band. Jeg sagde naturligvis ja og fik et bånd med syv sange, som vi skulle prøve og det gik rigtig godt. Da vi spillede »Sejler ud«, så jeg over på Klaus og grinede, mens jeg tænkte: »Nå, hvad så Lars Lilholt, kan du høre, det svinger!«.- Under én af vore pauser, ville jeg gå til købmanden og Lars Lilholt gik med. Og under turen, blev jeg ansat. Selvom Lars ikke husker det, så var det altså sådan, det var, slutter en glad Grenaa-dreng, Tom Bilde, mens deres manager Tommy Kejser kommer og siger, at det er tid til omklædning.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000