28-04-1997

Er du Grenaa's Oddset-mester?

Grenaa Blad logo

Stjernekiosken på Havnevej i Grenaa inviterer alle Oddset-spillere til at deltage i Butiksmesterskaberne i Oddset. Mesterskaberne afholdes i perioden april til maj. Det hele starter i næste uge, og kører derpå seks uger frem.

Der spilles på Oddset-systemet 3/4. Som deltager vælger man selv hvad der spilles på og hvilken dag man ønsker at lægge sine spil - der skal blot afleveres en kupon hver uge. Vinderen er den spiller, som i løbet af de seks uger vinder det største samlede beløb. 1. præmien er en fodboldrejse for to til England inkl. billetter til en Premier League-kamp. Derudover er der flotte præmier til både 2. og 3. pladsen. Det er muligt at følge med i sin placering. Hver tirsdag i de seks uger konkurrencen løber, hænges ugens samt den totale stilling op i Stjernekiosken, som er specielt udvalgt af Tipstjenesten til at køre konkurrencen i Grenaa.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000