21-04-1997 |
|
Nye parcelhusgrunde er på vej i Grenaa! |
![]() |
På en boligpolitisk konference den 12. november 1996 i Grenaa Kommune, blev der fra flere sider gjort opmærksom på, at et mere varieret udbud af parcelhusgrunde i Grenaa ville være ønskværdigt. Formanden for Teknisk Udvalg, Mogens Blach(V), har derfor bedt forvaltningen udarbejde en oversigt over områder, hvor der kan udstykkes parcelhusgrunde. På sidste uges byrådsmøde vedtog Grenaa Byråd, at et område på Møgelbjerg skal udstykkes og sælges som parcelhusgrunde. Her skulle der kunne blive syv grunde. Det samme gjorde sig gældende for et område i Åstrup, hvor der er mulighed for at udstykke cirka 15 parcelhusgrunde. Her skal der imidlertid udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for området, før der vil kunne bygges på grundene.
Endvidere peger forvaltningen på muligheden for udstykning af yderligere 27 parcelhusgrunde på Møgelbjerg, 17 på Randersvej, 5 på Rådmandsvej og 8 på Ålunden.
Her skal der imidlertid foretages en prioritering, og endvidere skal Boligselskabet Grenaa af 1945's overvejelser og ønsker i forbindelse med grunde til bebyggelse af alménnyttigt boligbyggeri med i overvejelserne. Problematikken diskuteres på Økonomiudvalgets møde tirsdag den 22. april i indeværende uge.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000