21-04-1997 |
|
35-årig lavede ballade på Torvet i Grenaa |
![]() |
Natten til søndag den 13. april formåede en 35-årig mand at gøre uheldigt opmærksom på sig selv på Torvet i Grenaa. Idet en patruljevogn kørte forbi en pizza-bar, blev politifolkene opmærksomme på, at den 35-årige blev holdt fast på gulvet af barens folk. Den 35-årige - viste det sig - havde været højrystet, hvorpå han havde smadret en rude ved disken, og det fik pizza-folkene til at sætte sig på manden. Politiet tog sig herefter af den 35-årige - forklarede ham, at han opførte sig mindre smart og derfor nok havde bedst af at blive kørt hjem til sin bopæl. Kort tid efter, at han var blevet kørt hjem, henvendte en mand sig på Politigården for at anmelde den 35-årige for vold. Han var nemlig blevet slået i ansigtet af den 35-årige under et diskoteksophold i Østergade tidligere på aftenen. Så ud over gadeuorden, er den 35-årige nu formentlig også sigtet for vold.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000