14-04-1997
På discount-rekreation i Grenaa

Grenaa - en tand bedre!Af N. H. Lindberg

Familien Lindberg fra Lyngby simpelthen elsker Djursland, og i år går turen så til jeres dejlige by! Vores store kærlighed til netop jeres egn startede egentlig som et vanvittigt held i et fortvivlende uheld. Forinden jeg fortæller historien, må jeg dog først præsentere hele familien for jer:

1. Den lidt vrantne, men retfærdige husfar Niels-Henrik på 44 år, der p.t. er hjertesyg og derfor sygemeldt ledig, men oprindelig edb-mand og præmieret merkonom i markedsføring.

2. Den smilende og overpylrede husmor Ghita på 37 år, der p.t. afventer operation for ryglidelse og ligeledes er sygemeldt ledig, men oprindeligt er kontoruddannet og normalt beskæftiget med rengøring.

3. Stedbarnet og den »Praktiske Gris« Brian på 12 år, der kan alt med sine hænder, når han ikke lige er syg af sin astma. Dog - selv som almindelig »syg« - er han utrolig ferm. Således havde han i sidste uge 42,02 i temperatur, fordi han forinden havde varmet termometret på sin sengelampe!

4. Ældste fællesbarn, raske og ligefremme Thomas på 6 år, der forleden morgen med afsky udtalte:

»Det dumme svin!«, da hans far med et snork forskrækkede ham, fordi han gik ind i soveværelset for at sige farvel, før han gik i børnehaveklasse. Jeg sover altså normalt ikke så længe!

5. :Og som rosinen i pølseenden krukkede Naja på blot 4 år, som p.g.a. sin indstuderede charme og hyppige sygdom (astma) er overbevist om, at hun er en reinkarnation af Dronningen af Saba. Således forventer hun altid, at hendes far løfter hende over enhver stor vand- eller mudderpyt på gaden, selvom hun har regnstøvler på, men forventningens glæde bliver i disse tilfælde altid den største og eneste!

Et rigtigt eventyr!Nå, men tilbage til historien:

Vi havde i 1995 lejet et såkaldt luksuriøst sommerhus i Nordjylland gennem et landsdækkende bureau. Vi holder altid ferie i den billige tid, fordi det er familiens eneste økonomiske mulighed for at give børnene en årlig oplevelse! På billedet så huset meget idyllisk ud, men der var meget langt mellem det idylliske foto og virkeligheden! Selvom vandet i spa-pool var irgrønt, køkkenskabet faldt ned ved første berøring og radio og højttalere ikke virkede, samt at fjernsynet kun kunne tage udenlandske stationer, og på trods af, at køleskabsdøren faldt af, da vi åbnede den første gang, og 2 senge braste sammen den første nat, samt at propperne sprang, da vi tændte for saunaen på 2. dag, besluttede vi, at det ikke skulle forstyrre vores ferie. At sandkassen var et flænset bildæk med grus og flaskeskår i var kun en udfordring.

Ude på den meget tæt og højtbevoksede sumpede grund lå imidlertid en stinkende sø og på plænen pumpede en snasket højrød slange hele tiden råddent vand ud på plænen. Grundvand, viste det sig. Intet af ovennævnte var nævnt i brochuren, men vi hankede stadig op i os selv og sagde:

»Det skal sgu’ ikke ødelægge vores ferie!«, indtil den mindste var ved at »drukne« på græsplænen blot 1,5 meter fra døren til huset. Midt i en fredelig aftenpilsner lød det angste råb fra ungen:

»Faaaaar!!!!«. Hun nåede kun at synke i til op over lårene, inden hun var bragt i sikkerhed i det iøvrigt meget fugtige hus, hvor man skulle bruge hårtørrer efter blot 10 minutters ophold, og hvor den sidste store tår af stærk-øllen i betænkelig grad mindede om det fadøl, man kan hænde at købe på få beverdinger i det indre København.

De lokale nordjyder rystede på hovedet af os tossede københavnere, da vi samme dag rasende forlangte et andet hus.

»I kan bare betale for et andet - tyskerne var da udmærket tilfredse?«, mente de og havde stort besvær med at få de bugnende punge op af baglommen for at modtage den allerede forventede ekstrabetaling. Først efter 3 døgns insisteren, hvor børnene lå og gispede efter luft p.g.a. astma, fik vi bevilget et andet hus i Ebeltoft, hvor vi aldrig havde været før.

De sidste 3 døgn af vor ugelange ferie blev så til gengæld en frydefuld afveksling og et sandt eventyr! Det forunderlige lys på Djursland, de smukke små byer og de fredelige og meget gæstfrie indbyggere - samt det yderst luksuriøse hus med alt, hvad hjertet kunne begære - overvandt al vor nye skepsis overfor Jylland (nordjyder stadig undtaget!) og vi kunne have solgt mindst en halvpart i vore sjæle for at få lov at blive. Sjoveste oplevelse var dog indendøre, da konen, som hader vand og ikke kan svømme, var ved at drukne i swimming-poolens bølger på blot 140 cm vand, fordi hun flydende klamrede sig til enstang på tværs og ikke kunne få benene ned igen. Jeg hjalp hende selvfølgelig op - efter at have taget de sidste 12 billeder af filmen:

Det uendelige ferieeventyrSiden har især børnene i familien hvert år glædet sig til det blev ferietid!

»Skal jeg også drukne i år, far?«, spørger Naja, den lille, forventningsfuldt hvert år.

Ferme Brian er imidlertid sur over at familien ikke har råd til at leje bil igen i år.

»Sådden nogle ski.. fattigr...«, muler han og viser brochurer fra det lånte bilmagasin frem. Han håber nemlig i det stille, at jeg får hjerteproblemer, så han kan overtage rattet. Hans desværre netop afdøde morfar har nemlig lært ham at køre! Alle tre unger plager dagligt om alle de ting, som de har set og prøvet før:

Kattegatcentret, Fregatten Jylland osv. - dog minder ligefremme Thomas de andre om, at de godt ved, at vi ikke har råd:

»Mor og far har ingen penge: du kan ta’ din cykel«, snerrer han. Han har nemlig fornylig fået et nyt lille fjernsyn på sit værelse.

Sidste år i maj måned var vi i lejet hus på Helgenæs, og selvom hele ferien regnede væk, havde vi det lige så herligt, som året før. Men udslaggivende for vort valg er Grenaa i år er et sjældent behageligt besøg hos en af jeres tandlæger i fjor.

Jeg hader nemlig tandlæger, og jeg hader bedøvelse! derfor får jeg alt lavet uden bedøvelse, hvilket hverken er rart for mig - eller min tandlæge! Han lugter altid mistænkeligt af sprut, når jeg har tid hos ham, men han er bestemt ikke dranker. Jeg har flere gange opsøgt ham uanmeldt, og da har han altid haft frisk ånde. Men hvis jeg ved de uanmeldte besøg skal have lavet noget alvorligt, så skifter hans ånde altid karakter efter et hurtigt besøg i køkkenet. Her er således tale om både tandlægeskræk og patientskræk - ihvertfald overfor den kategori, jeg tilhører. Han ønsker mig altid god ferie og spørger om det ikke var en god idé at tage 3 uger? Nå, men i samråd med min kone besluttede vi at lægge tandlægebesøget et afsides sted fra ferieboligen, så vort rygte ikke ville tage skade af mine forfærdelige skrig - altså valgte vi en tandlæge i Grenaa. Det var en ren svir! Flink mand, meget sød receptionist - efter min kones sure udtryk at dømme - og næsten smertefri behandling i et virkeligt yndigt gammelt hus. Den tandlæge havde den rigtige indstilling - han opfyldte mit behov!

»Her skal vi sørme på ferie næste år!«, afgjorde jeg - og mine dårlige tænder. Og sådan bliver det! Allerede lørdag den 19. april ca 13.00 ankommer vi med Jyllandsbussen til Grenaa med ungerne for at holde en uges billig ferie på Hotel Grenaa Strand hos den formentlig rare vært.

Tilbud og rabatter efterlyses!På trods af vor store tilfredshed med valget af feriested savner vi dog nogle oplysninger i de kataloger, som velvilligt udsendes fra det lokale turistkontor. Som bekendt er vi en økonomisk klemt familie, som altid skal gøre en dyd ud af nødvendigheden. Børnene skal have en oplevelse - og den skal helst være billig! For pengestærke tyskere og den velstillede middelklassefamilie er det intet problem - de kan betale sig fra fornøjelserne. Men for en underklassefamilie som vores, er det et stort problem at få de sparsomme mønter til at slå til. Eksempler:

Hvilket spisested i Grenaa er billigt for en familie på 5?

Hvilke forlystelser kan børnene bringes til uden at forældrene bringes til et nervesammenbrud pga. økonomiske tømmermænd? Hvilken automobilhandler lejer biler ud på dagsbasis uden at det er åger? Hvor kan mor og far nyde 2 pilsnere (stærke!!) til en fredelig pris? Hvilke rabatmuligheder har man i øvrigt som turist i jeres by? Findes der et Grenaa-Pas el. lign.?

Hidtil har det sikkert ikke været nødvendigt at opdele jeres mange turister i segmenter, men hvorfor ikke udvikle tanken og ideen?

Alt efter lifsstil og pengepung har turisterne forskellige behov og ved at fokusere på disse, ville I kunne tilbyde færdigpakkede løsninger til eks.v.: bistandsfamilien, den unge velstillede familie, den udenlandske turist osv. Jeg synes, at det er synd, at I ikke gør mere for at udnytte jeres enestående dejlige område og de enestående dejlige mennesker, der bebor samme. Andre dele af landet er trods min skamros også dejlige og er betydeligt længere fremme i sådanne overvejelser, så hvad med at følge trop, inden det en dag er for sent?

Men indtil da skal jeg blot efterlyse restauratører, forlystelser, biludlejere o.l., der vil give familien Lindberg et tilbud, vi simpelthen ikke har råd til at sige nejtak til. I får derefter eksklusiv ret til (sammen med de øvrige) at reklamere med at: Familien Lindberg har været her! samt tillige udleveret et gratis farvefoto af hele den lykkelige og taknemmelige familie. Fotos af børnene alene dog mod betaling!

Tilbud kan både afgives i jeres annoncer her i avisen i den uge, hvor vi er på ferie hos jer (19.04.-26.04.) eller sendes til:

Niels-Henrik Lindberg

Lundtofteparken 37, 2. tv.

2800 Lyngby, tlf. 45934922

Vi glæder os dog til at møde jer - med eller uden tilbud - og siger indtil da på gensyn i: »Grenaa - en tand bedre?«

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000