14-04-1997

Modeshow i Voldby Forsamlingshus

Grenaa Blad logo

Onsdag den 16. april i indeværende uge afvikler Voldby og Omegns Beboerforening et stort modeshow i Voldby Forsamlingshus. Det sker i samarbejde med en række Grenaa-forretninger, hvoraf Tøjeksperten Olrik, Lillegade 21 og Sportsbutikken leverer forårets og sommerens tøjmode, som præsenteres af en række personer fra lokalområdet. Blandt andre vil man kunne opleve Frank Bilde, Tove Frandsen, Bent Knudsen, Lena Nielsen, Torben Enevoldsen, Hanne Gleerup, Flemming Sørensen, Heidi Kroer, Niels Kaarøe, Marlene Ditlevsen, Peter Schumacher, Tanja Wulff med flere i det nye, smarte tøj.

Endvidere medvirker Fuglevængets Frisør, Steff Radio og Blomsterkurven i arrangementet. I pausen vil der blive afviklet amerikansk lotteri, og der vil være fine præmier til vinderne fra de deltagende forretninger.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000