07-04-1997

Hanne Reintoft på Grenaa Bibliotek

Grenaa Blad logo

Danmarks vel nok mest kendte socialrådgiver, Hanne Reintoft, er en travlt optaget person, men ind i mellem tager hun sig dog tid til at tage ud og holde foredrag. Torsdag den 17. april besøger hun Grenaa og Grenaa Bibliotek i så henseende.

Mod slutningen af 1996 udsendte hun bogen »Et liv - manges liv«, hvor hun beskriver fyrre års arbejde med forsorgens grå børn, de enlige mødre og andre af samfundets mest udsatte eksistenser. Bogen er samtidig et svidende angreb på den professionalisme i behandlersamfundet, der på mange måder har erstattet det personlige engagement. Foredraget er baseret på denne bogs indhold. Billetter kan købes/bestilles fra mandag den 7. april.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000