31-03-1997

70 år

Grenaa Blad logo

Forhenværende lektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus og nuværende redaktør-afløser ved Grenaa Bladet, journalist Bernhard Nielsen, Hjembækvej 60 ved Sangstrup, fylder torsdag den 3. april 70 år.

Ved starten af sin journalistiske løbebane fik Bernhard Nielsen ansættelse ved Den Socialdemokratiske Presse, hvor han virkede på redaktioner i Kolding, Esbjerg, Haderslev og Århus. I sidstnævnte by var han ansat på Demokraten. I 1965 blev han ansat som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus, hvor han virkede i 25 år. I to perioder har han endvidere været medlem af Århus Byråd for Socialdemokratiet. Et sommerhus på Hjembækvej ved Sangstrup Klint blev omkring 1989/90 udbygget til helårsbolig for Bernhard og hustruen Inger Nielsen, idet Bernhard blev pensioneret som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, hvor han i øvrigt i de fleste af årene brugte Grenaa som modelkommune i forbindelse med journalistelevers udarbejdelse af øvelsesaviser. Det fik ham dog langtfra til at lægge journalistikken på hylden. Således blev han for små syv år siden ansat som redaktør-afløser på Grenaa Bladet, og den bibeskæftigelse holder han fortsat fast ved, ligesom han løser andre journalistiske freelance-opgaver. Desuden er han formand for Sangstrup Vandværk. Den runde dag markeres i hjemmet på Hjembækvej.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000