31-03-1997 |
|
Irske brødre på Aftenstjernen |
![]() |
Lørdag den 5. april kan man på Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa opleve duoen The Brothers Gilly fra Irland. Parret er efterhånden et ældre bekendtskab her i Danmark. Duoen består af de to irske brødre Fergus Alan McElligott og Michael John McElligott. Op gennem 60'erne og 70'erne har de to børdre spillet i forskellige musikalske sammenhænge og blandt andet været support for så store navne som The Who, Joe Cocker, The Small Faces med flere. Brødrene er født og opvokset i Irland, men har igennem efterhånden mange år haft bopæl og base i Skotland, hvor Michael har været bandmusiker i tre musicals, mens Fergus i denne periode har haft eget band, der blandt andet har været en fast bestanddel til den irske Melodi Grand Prix-vinder, Johnny Logans, turnéer. The Brothers Gilly spiller et blandt repertoire af coverversioner og lidt af deres egne numre. Coverversionerne vil udspringe fra navne som Gary Moore, Led Zeppelin, Pink Floyd, Eagles og Beatles med flere.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000