31-03-1997 |
|
»Momo« bragte tiden tilbage til menneskene |
![]() |
Tirsdag og onsdag afviklede Grenaa Vestre Skole den årlige musical i skolens festsal, og igen i år var der tale om velbesøgte forestillinger. Op mod 100 elever og 4 lærere har arbejdet med musicalen »Momo«, der er baseret på en roman af samme navn af den tyske forfatter Michael Ende, der nok mest er kendt som forfatteren til »Den Uendelige Historie«, der endvidere er blevet filmatiseret. Musicalen »Momo« er lavet og uropført på Hobro Gymnasium. Gennem de sidste 4-5 måneder har elever og lærere puklet med sange, replikker, kostumer, kulisser med mere, og tirsdag og onsdag blev de mange timers anstrengelser forløst foran et stort publikum. »Momo« er en fantasifortælling om en pige, der har sat sig for at bringe tiden tilbage til menneskene, idet de i en fortravlet hverdag har ladet sig tidsbestjæle af tidsrøverne. Sammen med flere andre børn lykkes det hende at erobre tiden tilbage til de voksne, så det hele endte relativt lykkeligt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000