17-03-1997 |
|
Sikkerheden i top på »Lion Prince« |
![]() |
Lørdag den 15. marts var der en stor realistisk brandøvelse på »Lion Prince« ved Grenaa Havn. Passagerne var bl.a. fra kommunernes 10. klasser, som sammen med byens CFere og brandfolk fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Efter kun 15 minutters sejlads opstod der pludselig brand ombord i maskinrummet. Der udvikledes en kraftig røg som følge af branden, og situationen kom hurtigt ud af kontrol. Lion Princes personale heldigvis godt uddannedet i at tackle situationen, så de satte hurtigt deres eget interne alarmberedskab i gang, som både hjalp med røgdykning og psykisk førstehjælp. Desværre var det heller ikke nok, så de tilkaldte politiet, brandvæsenet, Falck og Ålborg Flyvestation, som stillede en helikopter til rådighed for at flyve lægefolk og brandfolk ud til den nu allerede røg-fyldte færge. Både rederites personale og redningsfolk blev sat på en prøve, der krævede et køligt overblik; der skete altid 3-4 ting forskellige steder på én gang. F.eks. væltede der pludselig en stor lastbil over i en personbil, der desværre havde en mand siddende i bilen. Man kunne måske stille sig selv det spørgsmål, om det overhovedet er realistisk med alt det, der skete på én gang?
Ja, selvfølgelig er øvelsen realistisk. Og jeg synes da det med, at en lastbil vælter over i en personbil, som fastklemmer en mand, giver stof til eftertanke. Så kan folk nemlig se, hvor farligt det kan være at opholde sig på bildækket under sejladsen, fortæller Beredskabslederen Erik Laursen til Grenaa Bladet.
Som noget forholdsvis nyt er Lion Ferry begyndt at have passagerlister med navn og adresser på færgepassagerne. Det viste sig hurigt, at et var en kæmpefordel. Da øvelsen var ved at være slut manglede ni personer, da alle passagere skulle tælles.
Jeg troede, det var nogle, som ville lave sjov, eller de havde talt forkert i »check-in«, men heldigvis stod personalet fast på, at det var dem, der havde ret. Så i »check-in« gik de ind i passagerlisterne og gik dem alle efter igen, og man kunne så se præcis, hvem er manglede. Så det viser endnu engang, at sikkerheden var helt i top på færgen, slutter Erik Laursen umiddelbart efter øvelsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000