10-03-1997

Henry Stærke Hansen blev vist vintervejen

Grenaa Blad logo

Fhv. styrmand Henry Stærke Hansen bliver ikke opstillet på den officielle socialdemokratiske liste til kommunevalget den 17. november.

Det afgjorde et repræsentantskab for de socialdemokratiske foreninger i Grenaa kommune. Her blev det vedtaget, at de nuværende socialdemokratiske byrådsmedlemmer ikke vil stå på samme liste som Henry Stærke Hansen. Han fastholder, at han er byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Konsekvensen efter afstemning, hvor der var 27 for og kun 1 stemme blank, bliver opstilling af to lister. Den ene for Socialdemokratiet og den anden med kun Henry Stærke Hansen som kandidat.

Hvis Stærke Hansen bliver valgt, vil valget blive indklaget til valgbarhedsnævnet, som vil afgøre om Stærke Hansen er værdig til at beklæde et offentligt hverv. Han er i færd med at afsone sin straf for kapring af Anholt-færgen, men havde udgang fra fængslet for at deltage i repræsentantskabsmødet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000