24-02-1997 |
|
GBK repræsenteret ved et senior - DM for første gang nogensinde |
![]() |
For første gang nogensinde havde Grenaa Badminton Klub en deltager ved senior - DM, Karen Nørsten, som i single skulle spille mod sin rival fra ungdomsstævnerne; Jane Jacoby AB. Det blev en hård 2 sæts sejr til Jane på 12/10 i andet sæt efter at Karen havde ført 10/6.
I double spillede Karen Nørsten sammen med Anita Pedersen, tidligere Grenaa nu AIA/Tranbjerg. De mødte i første runde Belinda Elkjær og Malene Bech fra Horsens 1. divisionshold, og efter en lang tresætter måtte de se sig besejret.
-Det var meget flot at have opbakning fra 9 Grenaa-fans klokken 9.00 en fredag morgen, udtaler træneren Jan Damsgård.
Efter DM gik turen til Værløse senior A-stævne. -Her opnåede Karen Nørsten og Anita Pedersen endnu engang at komme i finalen og fik er en kanonstart 11-4 føring mod Susanne Krog og Stine Olesen, Lyngby/Holbæk, men desværre var krudtet brugt op og kampen fusede ud.
Bedste resultat opnåede Peter Hildebrandt i B-rækken. Efter en meget hård finale blev det til et tre sæts nederlag.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000